den underligste dag længe 08/01/2010

Sidste samtale med Manijeh idag. det var så underligt, det er svært at give slip. Nu har jeg ikke længere noget som forbinder mig med U1.
Vi snakkede længe om min følelse og savn for at høre til et sted, om mine krav, om at jeg vil leve op til min bror.
Forstår det stadig ikke. Hvad sker der, har snakket med hende næsten hver dag i hvad8-8½måneder, og nu er det slut.
Kan slet ikke forstå det, det er uvirkeligt. blev desuden vejet, 45,1 <- noget røv. Kun 300 gram siden samtale med Sanne d. 30

Nåja, så stod jeg derhjemme, og skulle skære nogle veganske boller over. Ved slet ikke hvad det var, som om et mørkt slør gled ned over mig. Kunne godt fornemme ændringen, lidt ligesom da jeg snakkede med Manijeh og lyden af hendes stemme skiftevis blev skruet op og ned.
Men pludselig ved jeg ikke hvad jeg har gang i, og diskuterer med “det”
og lige pludselig har jeg skåret mig dybt i håndfladen. Far og jeg måtte hastigt køre til skadeklinikken hvor jeg blev syet, 4 sting – såret var hvad 4-5 cm langt og ret dybt, det var helt vildt underligt. Det værste var nok at det var den samme læge som skulle sy mig, som sidste gang modtog mig om aftenen hvor det hele var noget lort. Det er sådan en underlig dag!

07/10 snakkede jeg med Allan.
vi havde rykket vores samtale fra onsdag til torsdag(Allan er min ungdomskonsulent som skal holde mig i ørerne)
Han vil have mig til at tegne en tegning, af mig. Af mig med en masse skyer, sorte, hvide, store, små, lyn og regn og sne – alt efter hvad de indeholder af negative og positive ting.
Er virkelig på bar bund! Men må jo prøve.